Dansk litteratur i middelalderen

Dansk litteratur i middelalderen består af tekster, som er forfattet mellem ca. 800 e.v.t. i tidlig middelalder og ca. 1500 på overgangen mellem senmiddelalder og renæssance. Denne litteratur omfatter mange meget forskelligartede genrer, herunder runeindskrifter fra vikingetiden, latinske krøniker fra højmiddelalderen, ridderromancer fra senmiddelalderen og ballader overleveret af almuen indtil nyere tid. Før 1200 udgjorde den danske litteratur sammen med det øvrige Norden en nordisk fælleskultur, der adskilte sig meget fra det øvrige Europas. Derefter blev Danmark en del af den latinsk-vesteuropæiske fælleskultur. Læsning og skrivning var gennem hele perioden forbeholdt eliten. I den tidligste del var det udelukkende gejstlige, der var blevet uddannet, senere omfattede det også det øverste aristokrati. I senmiddelalderen var skriftkyndighed også blevet udbredt til borgerskabet i byerne. Indtil begyndelsen af 13. århundrede havde den latinske litteratur været helt dominerende i Danmark, men derefter begynder man at skrive bl.a. lovtekster på dansk. Hovedparten af befolkningen var dog analfabeter og langt størstedelen af middelalderens litteratur blev overleveret mundtligt.

Insulær kunst

Insulær kunst er en stilart fra tidlig middelalder med rod i irsk-angelsaksisk post-romersk kunsttradition. Begrebet er afledt af insula, det latinsk ord for "ø", og det skal forklare, at Storbritannien og Irland i denne periode havde en fælles

Janjaweed

Janjaweed er en samlebetegnelse, der mest bruges til at beskrive en bevæbnet kriger i Darfur, det vestlige Sudan og nu desuden det østlige Tchad. Ifølge FN’s definition er Janjaweed militsgrupper, der består af personer med oprindelse i den

Karakorum

Karakorum var tidligere et gammelt palads som også fungerede som hovedstad for Det mongolske rige for en periode på omkring tredive år i 1200-tallet. Ruinerne af paladset ligger i det nordøstlige hjørne af provinsen Övörhangay i Mongoliet, sydvest

Keltisk religion

Keltisk religion betegner de religiøse forestillinger og rituelle handlinger blandt de keltiske folkeslag i før-kristen tid; i forskellige perioder omfattede det stammer der boede i Irland, Storbritannien, Keltiberien, Gallien, Donaudalen og Galatien. I

Svipdag

Svipdag er helten i to nordiske eddadigte; Grógaldr og Fjölsvinnsmál. De to digte kaldes samlet Svipdagsmál. En figur af samme navn optræder også som helt og bersærker i tilknytning til sagnkredsen omkring Skjoldungerne; fortællingerne om dem

Klient (romerriget)

Klient betegnede i antikkens Rom en person, enten af plebeisk-stand eller frigiven, der indgik i et afhængigheds forhold til en patron, som tilhørte samfundets overklasse. Patronen hjalp og beskyttede sin klient eller sørgede for arbejde, mod at

Fedtvæv

Fedtvæv, kropsfedt eller adipøs væv betegner indenfor anatomien det løse bindevæv som består af fedtceller. Dets vigtigste funktion er oplagring af energireserver i form af fedt, men dertil også som polstring og varmeisolering af kroppen. Nylige

Jens Peter Schjødt

Jens Peter Schjødt er religionshistoriker og professor ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk – og Islamstudier på Aarhus Universitet. Han hovedforskningsområde er Nordisk religion, samt fænomenologi og komparative religionsstudier af

Bedeflag

Bedeflag bruges i tibetansk buddhisme. Det er flag, som er bemalet med mantraer eller symbolske figurer. Mantraernes eller figurernes hellige kraft bliver spredt af vinden. Disse flag kaldes i Tibet for dar cho(dar er at forøge velstand, helbred, lykke

Northside (Dublin)

Northside er en del af Dublin city der ligger nord for floden Liffey. Det er et uformelt men ofte anvendt begreb. Det er nogle gange blevet betragtet som mindre velhavende end byens Southside, men Northside var oprindeligt hjem for byens overklasse. I dag