Diegetisk og ekstradiegetisk lyd

Diegetisk og ekstradiegetisk lyd er to former for lyd i film og tv. Diegetisk lyd er lyd, der både kan høres af publikum og personerne i filmen, mens ekstradiegetisk lyd er det, som kun seeren kan høre. Udtrykket kommer af begrebet diegese, der henviser til den ”verden” eller univers, som filmen skaber. Diegetisk lyd kaldes også reallyd.

Kontinuitetsklipning

Kontinuitetsklipning er en almindelig brugt klippeteknik i de fleste film. Metoden, der også er kendt som ”usynlig klipning”, gør, at seeren oplever filmen som en flydende billedstrøm. Kontinuitetsklipning bruges ofte på en måde, så seeren ikke

Kamerabevægelse

Kamerabevægelse er en central del af filmsproget. I en spillefilm kan kameraet bevæge sig på forskellige måder. Det er tre grundlæggende måder:Med fast udgangspunktPanorering – Kameraet drejes fra side til side på stativ. Det skaber overblik

Indstilling

I film og tv er en indstilling et antal frames, der løber uafbrudt i bestemt stykke tid. En indstilling slutter først, når filmen klipper til en ny indstilling. Sammensætningen af indstillinger er en central del af filmsproget, hvor kameravinkler

Oplysningens dialektik

Oplysningens dialektik er en bog af Theodor Adorno og Max Horkheimer, hvori de bl.a. fremfører idéen om kulturindustrien. Tanken med dette begreb er, at populærkulturen kan ligne en stor fabrik, der producerer standardiserede ”kulturprodukter,” der

Kulturstudier (tidsskrift)

Kulturstudier er et dansk humanistisk, videnskabeligt og fagfællebedømt tidsskrift. Det publicerer forskning inden for forskellige fag som fx historie, etnologi, folkloristik og beslægtede fagområder. Tidsskriftet opstod – ligesom det

Filmvidenskab

Filmvidenskab er en akademisk disciplin, der beskæftiger sig med forskellige teoretiske, historiske og kritiske tilgange til filmmediet. Undertiden indordnes filmvidenskaben under paraplydisciplinen medievidenskab. Filmvidenskab er mindre orienteret mod

Mediesociologi

Mediesociologi er den videnskabelige undersøgelse af, "hvad medierne gør ved kultur og samfund" og er faget er således både "en underkategori af sociologien og en del af medievidenskaben." Det er karakteristik for mediesociologien, at den trækker på

Socialhistorie

Socialhistorie er en gren af historiefaget, som ofte benytter samfundsvidenskabelige metoder i studiet af fortiden. Historieskrivning, der regnes for at være socialhistorisk, har gerne et ”nedefra-og-op-perspektiv” på samfundet og lægger ofte vægt

Tendens

Tendens er et centralt begreb i kildekritikken, der ofte går for at være en central del af historiefagets metode. Man siger, at ”der er tendens i kilden”, hvis kilden – i sin beskrivelse af en person eller et forløb – implicit giver udtryk for

For det fælles bedste

Inden for filosofi, økonomi og statsvidenskab er for det fælles bedste eller for alles bedste enten det, der er delt og gavnligt for alle eller de fleste medlemmer af et givent samfund, eller alternativt, hvad der opnås ved medborgerskab, kollektiv