Oplysningens dialektik

Oplysningens dialektik er en bog af Theodor Adorno og Max Horkheimer, hvori de bl.a. fremfører idéen om kulturindustrien. Tanken med dette begreb er, at populærkulturen kan ligne en stor fabrik, der producerer standardiserede ”kulturprodukter,” der manipulerer masserne til at blive passive, og at de "enkle fornøjelser" som populærkulturen tilbyder, får mennesker til at blive sløve og får dem til at affinde sig deres økonomiske livsforhold, lige meget hvor ringe det er. Horkheimer og Adorno mener, at selvom to forskellige kulturprodukter ser ud til at være forskellige, så er dette blændværk. Ifølge deres tankegang er alle populærkulturelle tekster skåret over samme skabelon på måde, så masserne aldrig skal anstrenge sig for at afkode, det de ser, læser eller og hører. Litteraten Anne H. Stevens opsummerer således: "De kritiserer Hollywood-film, populærmusik og selv Disney-tegnefilm som kapitalistiske redskaber, der hjernevasker masserne, så de ikke kan tænke selv." Stevens bemærker, at Adorno og Horkheimers synspunkter gerne kan virke både fordømmende og elitære, men at de udmærker sig ved at påpege et ideologisk lag i ellers tilforladelig populærkulturelle tekster.

Diegetisk og ekstradiegetisk lyd

Diegetisk og ekstradiegetisk lyd er to former for lyd i film og tv. Diegetisk lyd er lyd, der både kan høres af publikum og personerne i filmen, mens ekstradiegetisk lyd er det, som kun seeren kan høre. Udtrykket kommer af begrebet diegese, der

Kontinuitetsklipning

Kontinuitetsklipning er en almindelig brugt klippeteknik i de fleste film. Metoden, der også er kendt som ”usynlig klipning”, gør, at seeren oplever filmen som en flydende billedstrøm. Kontinuitetsklipning bruges ofte på en måde, så seeren ikke

Kamerabevægelse

Kamerabevægelse er en central del af filmsproget. I en spillefilm kan kameraet bevæge sig på forskellige måder. Det er tre grundlæggende måder:Med fast udgangspunktPanorering – Kameraet drejes fra side til side på stativ. Det skaber overblik

Indstilling

I film og tv er en indstilling et antal frames, der løber uafbrudt i bestemt stykke tid. En indstilling slutter først, når filmen klipper til en ny indstilling. Sammensætningen af indstillinger er en central del af filmsproget, hvor kameravinkler

Mediesociologi

Mediesociologi er den videnskabelige undersøgelse af, "hvad medierne gør ved kultur og samfund" og er faget er således både "en underkategori af sociologien og en del af medievidenskaben." Det er karakteristik for mediesociologien, at den trækker på

Kulturstudier (tidsskrift)

Kulturstudier er et dansk humanistisk, videnskabeligt og fagfællebedømt tidsskrift. Det publicerer forskning inden for forskellige fag som fx historie, etnologi, folkloristik og beslægtede fagområder. Tidsskriftet opstod – ligesom det

Filmvidenskab

Filmvidenskab er en akademisk disciplin, der beskæftiger sig med forskellige teoretiske, historiske og kritiske tilgange til filmmediet. Undertiden indordnes filmvidenskaben under paraplydisciplinen medievidenskab. Filmvidenskab er mindre orienteret mod

Litteratursociologi

Litteratursociologi er en samlebetegnelse for en række teorier og metoder, der systematisk undersøger forskellige interaktioner mellem litteratur og samfund, dvs. litteratur som en funktion i og af samfundet. Et eksempel på litteratursociologisk

Følelseshistorie

Følelseshistorie er et forholdsvist nyt forskningsområde inden for historiefaget, som er i stor vækst. Følelseshistorie sporer og analyserer ændringer af normer og regler for følelser i tidligere tiders samfund. Dokumenter som private breve

For det fælles bedste

Inden for filosofi, økonomi og statsvidenskab er for det fælles bedste eller for alles bedste enten det, der er delt og gavnligt for alle eller de fleste medlemmer af et givent samfund, eller alternativt, hvad der opnås ved medborgerskab, kollektiv