Slangetunge (slægt)

Slangetunge (Ophioglossum) er en slægt med 25-30 arter som er udbredt i Nord- og Mellemamerika, hele Afrika, det tempererede Asien, Mellemøsten, Kaukasus og Europa. Hver plante består typisk af ét enkelt, helt blad med hel rand og netagtige bladribber. Sporestilken forgrener sig fra bladstilken og slutter med et endestillet organ, som består af delvist skjulte sporehuse indbygget bag opslidsede sider. Planten vokser frem fra en knopskydende, kødet knold, som også bærer de kødfulde rødder. Hvis bladet findes, kan man ikke altid forvente at finde sporebæreren, og planten sender heller ikke altid et blad til vejrs, men lever i stedet i flere år under jorden, snyltende på en mykorrhizaforbindelse med en svamp.

Strudsvinge (art)

Strudsvinge er en bregne-art og den eneste art i Strudsvinge-slægten der tilhører Mangeløv-familien. Den bliver op til 1 meter høj og vokser i grundstillede, tragtformede rosetter. Den er 70-150 cm høj og let genkendelig på sin oprette, symmetriske

Pteridophyta

De Bregnelignende planter (Pteridophyta) er en række eller division indenfor Karplanterne (Tracheobionta). Tidligere brugte man den danske betegnelse Karsporeplanter om denne division, og da omfattede den bl.a. Bregner, Ulvefodsplanter og Padderokplanter

Elfenbenspadderok

Elfenbenspadderok, ofte skrevet elfenbens-padderok, er en sporeplante, der i Danmark vokser ved skovbække og på lerede vældprægede skrænter. Sommerskuddene er 50-150 cm høje. Hele planten indeholder kiselsyre i form af små, skarpe krystaller, der

Ledris

Ledris (Ephedra) er den eneste slægt i sin familie (Ephedraceae) og orden (Ephedrales) og således ikke nært beslægtet med nogen anden slægt. Slægten forekommer med flere end 30 stedsegrønne arter i tørt klima over et stort område, mest på den

Palæobotanik

Palæobotanik er den gren af af palæontologien, der handler om indsamling og identifikation af rester af fortidens planter og brugen af dem til at rekonstruere fortidens planteliv og planternes evolution

Ulvefodsplanter

Ulvefodsplanter (Lycopodiophyta) er en division i planteriget. Det er den ældste endnu levende gruppe af karplanter, og den rummer arter, som kan anses for at være "primitive". De afviger fra andre planter ved at have mikroblade, altså blade, som kun

Dyndpadderok

Dyndpadderok, ofte skrevet dynd-padderok, er en sporeplante, der vokser i rørsumpe, damme, åer og våde enge. De grønne sommerskud er 30-100 cm høje. Hele planten indeholder kiselsyre i form af små, skarpe krystaller, der udskilles på ydersiden af

Gran-slægten

Gran-slægten (Picea) er en slægt af stedsegrønne nåletræer. Det er høje træer med grene i regelmæssige kranse, der bærer hængende kogler, som falder af samlet, når de er modne. Nålene på slægtens arter er stikkende, firkantede i tværsnit og

Jordstængel

Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen. Herfra udgår skud opad og rødder nedad. Den lodrette jordstængel er oftest tyk og kort, men kan hos enårige urter være forsvindende. Den

Munkeskæg

Munkeskæg, også kaldet italiensk sodaurt, er en sukkulent plante i sodaurtslægten under amarant-familien. Den bliver dyrket flere steder i Italien, hvor man får den serveret som salat. Smagen er salt og lidt bitter. Planten har været brugt til at