2003 Top Ten of Polemic for Nature

Drage (krybdyr)

Drager (Draco) eller drageøgler, er en slægt af øgler fra familien Agamidae (agamer). Disse øgler er specielt kendt for deres evne til at svæve fra træ til træ. Det gør de ved at udfolde nogle ekstra ribben med membraner spændt ud imellem hvert, hvilket udgør de såkaldte "vinger". Mens de er i luften bruger de deres strubesæk til at stabiliserer svævningen, hvilket giver dem en høj grad af kontrol over deres flyvning. Udover deres strubesæk bruger de også deres hale til at styre og holde

Gråpil

Gråpil, ofte skrevet grå-pil, er en op til 6 meter høj, opret busk, der i Danmark vokser i f.eks. moser, fugtige skove og langs vandløb. Blomsterne har meget nektar og søges meget af bier under den tidlige blomstring

Tetrapoder

Tetrapoder er en delgruppe af hvirveldyrene. Den omfatter de hvirveldyr der stammer fra former der oprindeligt havde tilpasset sig livet på land ved at udvikle fire lemmer og lunger. Dette inkluderer således også slanger (krybdyr) og hvaler (pattedyr), selv om de ikke har fire lemmer længere

Strålefinnede fisk

De strålefinnede fisk (Actinopterygii) er en underklasse under hvirveldyrene og dækker 96 % af alle nulevende fiskearter. Gruppen dækker vidt forskellige fisk i farve, form og adfærd. Ål, laks og søheste er med i gruppen. Navnet kommer af at alle fiskene har finner, som stråler ud fra skelettet i modsætning til de kvastfinnede fisk, hvor musklerne sidder i finnerne. Tilsammen udgør de overgruppen benfisk sammen med lungefisk og de blå fisk. Som en gruppe spiller de strålefinnede fisk en stor

Jordskælv

Et jordskælv er en rystelse af jordens overflade. Jordskælv skyldes typisk, at kontinentalpladerne flytter sig, sådan som det er beskrevet i teorien om pladetektonik. Videnskaben om jordskælv kaldes seismologi. En anden årsag til jordskælv kan være landhævning. Det sker hyppigt i Nordskandinavien, hvor landhævningen er større end i Danmark

Brun rotte

Brun rotte, også kendt som vandrerotte, er en gnaver, der normalt har en kropslængde på mellem 28 og 45 cm inkl. hale. Hunnerne vejer mellem 200-400 g, hanner mellem 300 og 700 g. De kan dog komme op og veje mere under rette omstændigheder

Trips

Trips er små, slanke insekter med smalle frynsede vinger og unikke asymmetriske munddele. Arterne af trips lever for det meste af planter ved at suge saft op fra ødelagte celler, men nogle få er rovdyr. Entomologer har beskrevet cirka 6.000 arter. De flyver kun svagt, og deres fjeragtige vinger er uegnede til almindelig flyvning; i stedet udnytter trips en usædvanlig mekanisme, klap og slynge mekanismen, der skaber løft ved at skabe et ustabilt cirkulationsmønster med forbigående hvirvler nær

Pindsvin

Pindsvinet, også kaldet vesteuropæisk pindsvin, er et pattedyr, der lever i Vesteuropa. I Danmark er det et af de mest velkendte pattedyr og lever ofte i småskove eller haver, hvor det er aktivt om natten. Dyret kendes på at have pigge på ryggen, hvilket fungerer som forsvar mod fjender. Dets føde består især af insekter og deres larver samt orme og snegle. Pindsvinet går i vinterhi

Karpelaks

Characiformes, karpelaksordenen, har ligesom andre Ostariophysi det weberske apparat til at høre højfrekvente lyde med.Orden Characiformes Erythrinoidea Characidoidea Serrasalmidae Serrasalminae Serrasalmus Piratfisk Serrasalmus nattereri karpelaksfamilien Characidae Paracheirodon Almindelig neon Paracheirodon innesi Rød neon Paracheirodon axelrodi Grøn neon Paracheirodon simulans Hyphessobrycon Sort neon Hyphessobrycon

Rød panda

Rød panda, også kaldet for lille panda eller kattebjørn, er et pattedyr i rovdyr-ordenen, der lever i det østlige Himalaya og sydvestlige Kina og primært er planteædende. Det videnskabelige artsnavn Ailurus fulgens betyder "skinnende kat". Lokalt i Nepal kaldes den røde panda wha og chitwa efter dens stemme. Den røde panda blev først opdaget i 1825 og var de næste 50 år den eneste panda man kendte til i den vestlige verden. Arten er ikke nært beslægtet med pandaen, der taksonomisk placeres i