2016 Top Ten of Conflict for Mathematics
- Store tal
- Store tal bruges inden for en række matematiske og naturvidenskabelige discipliner. En række matematikere og computerteoretikere har arbejdet med at generere store tal. Fx Knuths pil op-notation, Mosers notation og Ackermanns funktion. Sidstnævnte finder stor anvendelse inden for algoritmeteori. Det største brugte tal i matematiske beviser er Grahams tal
- Median
- Medianen er den midterste værdi i et sorteret datasæt. Hvis der er et lige antal observationer i datasættet er medianen lig gennemsnittet af de to midterste værdier. Ligesom middelværdien og typetallet er medianen en måde at beskrive middeltendensen i et datasæt. Medianen benævnes også 2. kvartil eller medianværdien
- Primtal
- Et primtal er et positivt heltal større end 1, der ikke er deleligt med andre hele positive tal end 1 og tallet selv, kaldet de trivielle divisorer.
Ethvert positivt heltal kan skrives som et produkt af primtal på entydig vis. En sådan opskrivning kaldes tallets primfaktoropløsning, og de indgående primtal kaldes tallets primfaktorer. F.eks. er 60 = 2² × 3 × 5. Det faktum, at ethvert positivt helt tal entydigt kan skrives som et produkt af primfaktorer, kaldes aritmetikkens fundamentalsætning
- Matematik
- Matematik er et vidensområde, der omfatter emner som tal, formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer. De fleste matematiske aktiviteter involverer brugen af ren fornuft til at opdage eller bevise egenskaberne ved abstrakte objekter, som består af enten abstraktioner fra naturen eller – i moderne matematik – enheder, der er fastsat med bestemte egenskaber, kaldet aksiomer. Et matematisk bevis består af en række
- Grahams tal
- Grahams tal er det tal, der er øvre grænse for løsningen på et bestemt problem i Ramsey-teorien. Tallet er navngivet efter den amerikanske matematiker Ronald Graham. Det er det største tal, der endnu er navngivet. Tallet er ufatteligt meget større end nogle af de andre velkendte store tal, såsom en googol eller en googolplex, og har endnu flere cifre end Skewes' tal og Mosers tal. Det er det største tal, som nogensinde er anvendt seriøst i et matematisk bevis. Den kendte del af universet ville
- Isotop
- Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof. Dvs. at de har samme atomnummer, Z, men forskellige atommasser, A, hvilket skyldes, at antallet af protoner i atomkernen er bibeholdt, mens antallet af neutroner varierer afhængig af det enkelte isotop. Ordet isotop betyder nemlig på samme sted og skyldes det faktum, at et grundstofs isotoper har samme placering i det periodiske system, idet de har samme atomnummer
- Ensvinklede trekanter
- Ensvinklede trekanter er betegnelsen for to eller flere trekanter, som har parvist ens vinkler. Sider i de to trekanter, som ligger over for ens vinkler, siges at være ensliggende
- Døgn
- Et døgn eller dag er en periode på 24 timer. På oldnordisk hed døgnet solarhringr, sol-ring. "Solringen" var delt i áttir, ottendedele
- Tangent (geometri)
- En tangent til en kurve i et punkt er en ret linje, der approksimerer kurven nær punktet. Hvis kurven er graf for en differentiabel funktion, så er tangentens hældning lig med funktionens differentialkvotient og angiver funktionens væksthastighed i punktet. Tangenten kan godt skære kurven i andre punkter end røringspunktet, men i disse punkter vil den oftest ikke være en tangent. En ret linje kan dermed både være en sekant, og en tangent til en bestemt kurve
- Andengradspolynomium
- Et andengradspolynomium er et polynomium, hvori den uafhængige variabel indgår i op til anden potens. Det har altså følgende forskrift