2018 Top Ten of Conflict for Mathematics
- Lysår
- Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi. 1 lysår er den afstand lyset tilbagelægger på et år, dvs. cirka 9,46 × 1015 m eller 9,46 Pm. Per definition er et lysår lysets hastighed i vakuum (= 299.792.458 m/s) gange længden af et juliansk år (= 365,25 dage à 86.400 sekunder). Heraf kan et lysår beregnes til 9.460.730.472.580.800 meter (≈9,5 billioner km
- Diagonal
- En diagonal er et linjestykke, der forbinder to hjørner, dog ikke medtaget siderne i en polygon. Der er 2 diagonaler i en firkant, 5 diagonaler i en femkant, og diagonaler i en -kant, hvor n er antal sider i polygonen
- Tilfældighed
- Tilfældigheder er begivenheder uden en egentlig årsag. Som ved uforudsigelige hændelser uden forsæt. I matematik, sandsynlighedsregning og statistik anvendes der formelle definitioner på tilfældighed. Eksempelvis i sandsynlighedsregning er en stokastisk variabel en "tilfældig" variabel, der antager en tilfældig værdi i et givet udfaldsrum. Man kan så muligvis beregne sandsynligheden for det enkelte udfald eller delmængder af udfaldsrummet. En tilfældig proces er en række af tilfældige
- Trekant
- En trekant er i geometrisk forstand en polygon med tre vinkler (hjørner) og tre sider. Sider og vinkler omtales under ét som trekantens stykker, og ved hjælp af den matematiske disciplin, der kaldes trigonometri kan man ud fra oplysninger om tre af disse seks stykker beregne de resterende. Alt afhængig af hvilke oplysninger der er givne, foreligger forskellige trekanttilfælde. Trekantberegning er af stor betydning fordi alle polygoner vha. deres diagonaler kan opdeles i trekanter
- 42 (tal)
- 42 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 41 og efterfølges af 43
- Newtons love
- Newtons love er tre fysiske love, af oprindelig fem, der er grundlæggende i den klassiske mekanik. De blev første gang fremsat af Isaac Newton i hans hovedværk Principia
- Matematisk formel
- En formel inden for matematik, såvel som fysik eller andre naturvidenskabelige fag, er en fremgangsmåde eller en algoritme til at finde frem til en given værdi eller ting
- Store tal
- Store tal bruges inden for en række matematiske og naturvidenskabelige discipliner. En række matematikere og computerteoretikere har arbejdet med at generere store tal. Fx Knuths pil op-notation, Mosers notation og Ackermanns funktion. Sidstnævnte finder stor anvendelse inden for algoritmeteori. Det største brugte tal i matematiske beviser er Grahams tal
- Rumfang
- Rumfang er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt lukket legemes overflade. Sagt på en anden måde, er det hvor meget et objekt fylder i det 3 dimensionale rum. Dette kan bl.a. illustreres ved at nedsænke et lukket emne i vand, og derpå måle hvor meget vand det forskyder. I formler benyttes ofte betegnelsen V for rumfanget. V står for volumen, det latinske ord for skriftrulle
- Primtal
- Et primtal er et positivt heltal større end 1, der ikke er deleligt med andre hele positive tal end 1 og tallet selv, kaldet de trivielle divisorer. Ethvert positivt heltal kan skrives som et produkt af primtal på entydig vis. En sådan opskrivning kaldes tallets primfaktoropløsning, og de indgående primtal kaldes tallets primfaktorer. F.eks. er 60 = 2² × 3 × 5. Det faktum, at ethvert positivt helt tal entydigt kan skrives som et produkt af primfaktorer, kaldes aritmetikkens fundamentalsætning