All Time Top Ten of Conflict for Mathematics
- Matematik
- Matematik er et vidensområde, der omfatter emner som tal, formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer. De fleste matematiske aktiviteter involverer brugen af ren fornuft til at opdage eller bevise egenskaberne ved abstrakte objekter, som består af enten abstraktioner fra naturen eller – i moderne matematik – enheder, der er fastsat med bestemte egenskaber, kaldet aksiomer. Et matematisk bevis består af en række
- Pi (tal)
- Tallet pi er en matematisk konstant, der skrives med det græske bogstav π. Konstanten optræder mange steder inden for blandt andet matematik og fysik. Den er defineret som forholdet mellem en cirkels omkreds og dens diameter. Det vil sige længden af omkredsen divideret med længden af diameteren. Man kan også definere π som arealet af en cirkel med radius 1, eller som det mindste positive tal x for hvilket der gælder at sinus til x er lig med 0
- Rumfang
- Rumfang er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt lukket legemes overflade. Sagt på en anden måde, er det hvor meget et objekt fylder i det 3 dimensionale rum. Dette kan bl.a. illustreres ved at nedsænke et lukket emne i vand, og derpå måle hvor meget vand det forskyder. I formler benyttes ofte betegnelsen V for rumfanget. V står for volumen, det latinske ord for skriftrulle
- Primtal
- Et primtal er et positivt heltal større end 1, der ikke er deleligt med andre hele positive tal end 1 og tallet selv, kaldet de trivielle divisorer. Ethvert positivt heltal kan skrives som et produkt af primtal på entydig vis. En sådan opskrivning kaldes tallets primfaktoropløsning, og de indgående primtal kaldes tallets primfaktorer. F.eks. er 60 = 2² × 3 × 5. Det faktum, at ethvert positivt helt tal entydigt kan skrives som et produkt af primfaktorer, kaldes aritmetikkens fundamentalsætning
- Trekant
- En trekant er i geometrisk forstand en polygon med tre vinkler (hjørner) og tre sider. Sider og vinkler omtales under ét som trekantens stykker, og ved hjælp af den matematiske disciplin, der kaldes trigonometri kan man ud fra oplysninger om tre af disse seks stykker beregne de resterende. Alt afhængig af hvilke oplysninger der er givne, foreligger forskellige trekanttilfælde. Trekantberegning er af stor betydning fordi alle polygoner vha. deres diagonaler kan opdeles i trekanter
- Brøk
- En brøk er en måde at repræsentere et tal på ved hjælp af division: Den skrives som vist til højre, som en vandret brøkstreg der adskiller to tal, tælleren øverst og nævneren neden under. Ind i mellem ser man også brøker skrevet med en skråstreg i stedet for den vandrette brøkstreg – typisk hvis den første skrivemåde er teknisk besværlig eller umulig at opnå
- Funktion (matematik)
- En funktion eller afbildning er i matematisk forstand et redskab, der beskriver sammenhængen mellem en såkaldt uafhængig variabel og en anden, såkaldt afhængig variabel. Et hverdagseksempel på en funktion, er sammenhængen mellem hvor meget man bruger sin telefon i løbet af en måned, og hvad man betaler for det: Her er den forbrugte taletid den uafhængige variabel, mens prisen er den afhængige variabel – »afhængig« fordi den afhænger af forbruget. Operator og transformation er andre navne
- Store tal
- Store tal bruges inden for en række matematiske og naturvidenskabelige discipliner. En række matematikere og computerteoretikere har arbejdet med at generere store tal. Fx Knuths pil op-notation, Mosers notation og Ackermanns funktion. Sidstnævnte finder stor anvendelse inden for algoritmeteori. Det største brugte tal i matematiske beviser er Grahams tal
- PH
- pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad. Begrebet blev introduceret af den danske kemiker S.P.L. Sørensen og videreudviklet af bl.a. Johannes Nicolaus Brønsted. Et beslægtet begreb er pOH, der angiver en opløsnings alkalitet. Ved
- Lysår
- Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi. 1 lysår er den afstand lyset tilbagelægger på et år, dvs. cirka 9,46 × 1015 m eller 9,46 Pm. Per definition er et lysår lysets hastighed i vakuum (= 299.792.458 m/s) gange længden af et juliansk år (= 365,25 dage à 86.400 sekunder). Heraf kan et lysår beregnes til 9.460.730.472.580.800 meter (≈9,5 billioner km